Dansk statsborgerskab

Sagsbehandlingstiden for dansk statsborgerskab (indfødsret) varierer, men den officielle behandlingstid ligger typisk omkring ca. 20–24 måneder, ofte angivet som cirka 23 måneder fra ansøgningen indsendes. I praksis kan sagsbehandlingstiden dog blive længere, afhængigt af politiske forhold, kapacitet og ændringer i lovbehandling.

Der findes i visse tilfælde en mulighed for en hurtigere behandling (ofte omtalt som fast track), hvor sagen kan gå hurtigere igennem – typisk omkring 6–12 måneder – hvis ansøgeren opfylder alle betingelser fuldt ud, og der ikke er behov for yderligere vurderinger eller dispensationer. En advokat i dansk statsborgerskab, eller en dansk statsborgerskab advokat, kan hjælpe dig med at ansøge efter fast track reglerne.

Behandlingstiden kan dog blive forlænget, hvis et lovforslag udskydes, eksempelvis som følge af valg eller politiske forhandlinger, da statsborgerskab i Danmark vedtages gennem lov. Derudover kan en sag tage længere tid, hvis den skal behandles individuelt i Indfødsretsudvalget, især hvis der søges dispensation fra enkelte krav.

Fordi reglerne er både juridisk og politisk komplekse, vælger mange at søge rådgivning hos en Udlændingeret advokat Danmark eller en Udlændingeret advokat København, som har erfaring med processen. En advokat dansk statsborgerskab kan hjælpe med at vurdere mulighederne, sikre korrekt ansøgning og afklare, om man realistisk kan forvente standardbehandling eller hurtigere forløb.

Ja, det er muligt at klage, men der er ikke en egentlig klageinstans, ligesom der er på det øvrige udlændingeområde, som vi f.eks. ser det ved Udlændingenævnet. Der er altså ikke et Udlændingenævn for afslag på dansk statsborgerskab.

Hvis du får afslag på at blive indstillet til dansk statsborgerskab, kan du i første omgang anmode om en genoptagelse hos Indfødsretskontoret.

Hvis du mener, at der er sket fejl i sagsbehandlingen, for eksempel manglende begrundelse eller fejl i behandlingen af din sag, kan du klage over selve sagsbehandlingen. Du kan også henvende dig til et af folketingsmedlemmerne i Indfødsretsudvalget, hvis du mener, at du er blevet bedømt eller behandlet uretfærdigt.

Hvis du fortsat er utilfreds efter de almindelige klagemuligheder er udtømt, kan du klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden kan dog ikke tildele statsborgerskab, men kan vurdere, om myndighederne har behandlet sagen korrekt og eventuelt bede dem om at genoverveje den.

I særlige tilfælde kan afgørelsen også prøves ved domstolene, hvis der er tale om retlige fejl.

Kort sagt: Du kan godt klage – men statsborgerskab gives i sidste ende ved lov, og derfor er klagemulighederne begrænsede. Det kan derfor være en god idé at kontakte en advokat i dansk statsborgerskab, en statsborgerskab advokat, en advokat i udlændingeret i København, eller en advokat i udlændingeret i Danmark, så dine interesser bliver varetaget bedst muligt.

Om du har karens (venteperiode) eller kan søge dansk statsborgerskab med det samme afhænger af vandelskravet, hvor myndighederne ser på, om du har overholdt loven i en længere periode.

Hvis du har fået bøder (f.eks. fartbøder, kan det udløse karens. En større bøde (typisk fra ca. 3.000 kr. og op) udløser som udgangspunkt en karensperiode på ca. 4 år og 6 måneder fra afgørelsestidspunktet. Det gælder også fartbøder, og flere bøder kan lægges sammen, så karenstiden bliver længere (fx kan gentagne fartbøder forlænge perioden yderligere).

Hvis du har modtaget offentlig forsørgelse (fx kontanthjælp eller uddannelseshjælp), kan det også give karens. Her afhænger perioden af typen og omfanget af ydelsen, men udgangspunktet i praksis er typisk en karens på flere år, fordi det vurderes som manglende selvforsørgelse. (Der findes ikke én fast “standardperiode” for alle typer offentlig støtte, da det afhænger af den konkrete sag og lovgrundlaget, men det indgår som et centralt karenshensyn ved indfødsret.)

Det er vigtigt at være opmærksom på, at karens ikke kun handler om enkelte hændelser, men om en samlet vurdering af din adfærd over tid. Selv mindre forhold kan i nogle tilfælde få betydning, hvis de gentages. Gentagne fartbøder har f.eks. gentagelsesvirkning. Det er en god idé at få en advokat i dansk statsborgerskab, eller ekspert i dansk statsborgerskab, til at beregne eventuel karensperiode.

Derudover kan der i visse tilfælde gives dispensation, hvor Indfødsretsudvalget kan se bort fra et krav eller forkorte konsekvensen af en karens, hvis der er særlige grunde i sagen. Det er dog altid en konkret og politisk/juridisk vurdering, og der er ikke krav på dispensation.

Fordi reglerne er komplekse og afhænger meget af detaljer i din sag, vælger mange at få vurderet deres situation af en Udlændingeret advokat Danmark eller en Udlændingeret advokat København, eller en advokat i dansk statsborgerskab, som også kan hjælpe med at afklare, om der er karens, og hvornår det realistisk giver mening at søge.

Hvis du ønsker at søge dansk statsborgerskab, men har en betinget eller ubetinget straf, er udgangspunktet efter de gældende regler, at du er udelukket fra at blive optaget på et lovforslag om indfødsret i en periode, da strafbare forhold indgår tungt i vandelsvurderingen. Myndighederne lægger vægt på både typen af straf, strafudmålingen, samt om du er inde eller ude af en karensperiode. Du kan læse om karensperioderne her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9779.

Som udgangspunkt betyder det, at både betingede og ubetingede straffe medfører en karensperiode, hvor du ikke kan søge eller forventes at få godkendt statsborgerskab. Karensperioden afhænger af strafniveauet og kan være flere år, og det er helt centralt, at perioden er udløbet, før man har realistisk mulighed for dispensation fra Indfødsretsudvalget.

Det er dog muligt at søge dispensation, men det er ikke en ret – det er en konkret vurdering, som træffes politisk. Hvis du søger dispensation, vil du typisk have bedre mulighed for at få den, hvis du har overholdt de relevante karensperioder.

Om der gives dispensation afhænger i sidste ende af flertallet i Folketinget og den politiske sammensætning af Indfødsretsudvalget, som behandler sagerne individuelt. Der lægges også stor vægt på din samlede profil – fx om du har rettet op på din situation, har fast arbejde, uddannelse, stabil tilknytning til Danmark og generelt viser en positiv udvikling efter den strafbare handling. Karakteren og alvoren af den oprindelige lovovertrædelse spiller også en stor rolle.

Fordi reglerne er komplekse og meget skønsmæssige, og fordi en sag om dispensation kræver stort overblik og sans for proces og koordination, vælger mange at få vurderet deres sag af en udlændingeret advokat, en advokat dansk statsborgerskab, en udlændingeret advokat København eller en udlændingeret advokat Danmark, som kan vurdere, om karens er udløbet, og om der realistisk er grundlag for at søge dispensation i netop din situation. En advokat i dansk statsborgerskab kan også hjælpe dig med at kontakte medlemmer i Indfødsretsudvalget, og med at skrive en dispensationsansøgning.

Hvis du har søgt om dansk statsborgerskab, men undervejs bliver ledig eller syg, er det vigtigt at se på, hvordan det påvirker kravet om beskæftigelse i indfødsretsprocessen.

Som udgangspunkt kan du stadig opfylde beskæftigelseskravet, hvis dit fravær skyldes forhold som sygdom, barsel eller ferie, så længe det sker inden for rammerne af et eksisterende ansættelsesforhold. Det vil altså sige, at du vender tilbage til samme arbejdsplads efter endt barsel, sygdom, ferie mm. Det skal dog dokumenteres, fx med ansættelseskontrakt, lønsedler eller en udtalelse fra din arbejdsgiver, der viser, at ansættelsen fortsat består.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at du som hovedregel skal være i beskæftigelse på tidspunktet, hvor lovforslaget om dansk statsborgerskab fremsættes. Du kan dog godt opfylde kravet uden nødvendigvis at være i fuldtidsarbejde, hvis du i øvrigt har haft mindst 3 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 4 år forud for fremsættelsen af lovforslaget, og stadig arbejder mindst ca. 15 timer om ugen. Det er dog et krav, at du fortsat har en reel tilknytning til arbejdsmarkedet – fx i en fast stilling eller en tidsbegrænset ansættelse med fortsat beskæftigelse.

Hvis du derimod er helt ude af arbejdsmarkedet på tidspunktet for lovens fremsættelse – fx ved arbejdsløshed uden ansættelse, under uddannelse, i praktik, i job med løntilskud, eller hvis du arbejder under 15 timer om ugen – opfylder du som udgangspunkt ikke beskæftigelseskravet.

I særlige tilfælde kan der søges om dispensation, fx hvis du er blevet uarbejdsdygtig på grund af alvorlig sygdom eller har fået et handicap efter en ulykke. Her skal der indsendes aktuel lægelig dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til, at du ikke kan opfylde beskæftigelseskravet.

Fordi vurderingen er kompleks og afhænger meget af din konkrete situation og dokumentation, vælger mange at få hjælp fra en udlændingeret advokat, en advokat i dansk statsborgerskab, en udlændingeret advokat i København eller en udlændingeret advokat i Danmark, som kan vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne, eller om der er grundlag for dispensation i din sag. En dansk statsborgerskab advokat kan også hjælpe dig.